Børnesporlege
I forbindelse med skoleferierne arrangerer museet særlige sporlege for børn og børnefamilier. Læs mere under Sæsonaktiviteter eller i museets kalenderoversigt.
Året rundt arrangerer museet desuden en sporleg for børn i alderen 8 til 12 år under overskriften "Christian 4. fortæller om Frederiksborg". I sporlegen guider selveste Christian 4. dig rundt på sit 400 år gamle slot og fortæller om nogle af museets mange billeder og genstande. Til hvert billede eller genstand er der et spørgsmål, som du kan besvare. Du får også sjove informationer om livet på Christian 4.s tid.
Hvis du afleverer dine svar i museets røde postkasse i forhallen, deltager du i den månedlige lodtrækning om bogen "Frederiksborg i børnehøjde". Vinderne får direkte besked, og deres navne offentliggøres på konkurrencesiden.
NB! Denne sporleg er ikke tilgængelig, når museet arrangerer sæsonprægede sporlege.


UK



