Børneaktiviteter på museet
Det Nationalhistoriske Museum byder på en lang række oplevelser i børnehøjde. Besøg børneudstillingen og aktivitetsrummet i den gamle vinkælder eller deltag i museets mange sæson- og ferieaktiviteter.
Børnenes Danmarkshistorie
Museets børneudstilling "Christian 4. - barn og konge" fortæller historien om Danmarks berømte konge med fokus på hans barndom. I aktivitetsrummet kan de yngste f.eks. skrive med fjerpen og blæk eller klæde sig ud i fine renæssancedragter. Udstillingen er åben fra påske- til efterårsferien. Læs mere om Børnenes Danmarkshistorie i menuen til venstre.
Sæsonaktiviteter
Med udgangspunkt i årets højtider og museets aktuelle særudstillinger arrangerer museet løbende særlige aktiviteter for børn. Læs mere om aktuelle eller kommende sæsonaktiviteter i menuen til venstre.
Skoletjenesten
Børnehavegrupper og skoleklasser i alle aldre kan få glæde af museets store og varierede program i skoletjenesteregi.


UK


