Nyheder fra museet

REFLEXIONER. Claus Peuckert og det iscenesatte portrætfotografi
Denne udstilling er åben for publikum fra den 4. februar til den 6. maj 2012. På udstillingen ses en række af Claus Peuckerts fotografier af kendte danskere. Hvert portræt fortæller en levende - og iscenesat - historie om den portrætterede. Kan opleves i Fotogalleriet, Moderne Samling på 3. sal.
 
REGENT I 40 ÅR - Dronning Margrethe II 1972-2012
H.M. Dronningen fejrer 40-års regeringsjubilæum som Danmarks Regent i januar 2012. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød markerer regeringsjubilæet med en særudstilling. Udstillingen stiller skarpt på det konstitutionelle monarki og giver unikke indblik i Dronningens alsidige funktioner, pligter og repræsentative opgaver gennem fire årtiers dansk historie - som nationalt samlingspunkt, statsoverhoved og privatperson.  
 
Den officielle åbning af 'REGENT I 40 ÅR - Dronning Margrethe II 1972-2012' fandt sted onsdag den 11. januar, hvor Regentparret, Kronprinsparret og Prins Christian deltog. Udstillingen åbnede for offentligheden torsdag den 12. januar. Du kan se billeder fra åbningen på museets Facebook-side.