Booking af særomvisninger og arrangementer

SÆROMVISNINGER

Museet tilbyder særomvisninger i slottets smukke pragtrum og den rige samling af historiemalerier, portrætter, møbler og kunstindustri. Ofte vil den guidede tur forme sig som en vandring gennem danmarkshistorien fra middelalderen til nutiden, eller den kan efter aftale fokusere på et særligt tema, som f. eks. Christian 4.s tid, Guldalderen eller portrættets historie.

Særomvisningen kan også foregå i museets aktuelle særudstillinger. Udenfor åbningstiden, især i det mørke halvår, er der mulighed for at bestille lommelygteomvisninger. Særomvisningerne kan arrangeres på langt de fleste sprog.

Max. antal deltagere per særomvisning: 30 personer.

Pris inden for åbningstid: 1500 kr. per hold (1 time) og 1800 kr. per hold (1½ eller 2 timer) + entré efter gældende takster. Uden for åbningstid tillægges udgifter til vagt.

For et ekstra beløb er det muligt at bestille omvisere i historiske dragter eller lette forfriskninger. Pris efter aftale.

Særomvisninger kan bookes via formidlingsinspektør Vincent Rasmussen på e-mail vr@dnm.dk

ARRANGEMENTER MV.

For firmaer og andre større grupper tilbyder museet særarrangementer med eksempelvis omvisninger, holdlege og værter i historiske dragter. Ønskes mad og drikke som en del af arrangementet henviser vi til Rabarbergaarden på Slottet.

Firmaarrangementer kan bookes på e-mail dnm@dnm.dk