Reflexioner. Claus Peuckert og det iscenesatte portrætfotografi
Helle Thorning-Schmidt svinger den røde fane på Det Nationalhistoriske Museum.
Nu kan du opleve særudstillingen Reflexioner - Claus Peuckert og det iscenesatte portrætfotografi i Moderne Samling.
Fotograf Claus Peuckert tager mange portrætter til livsstilsmagasiner, forlag og pladeselskaber. Han iscenesætter sine billeder og skaber en fortællende ramme, der medvirker til at fortælle en historie om personen på billedet. På udstillingen vises portrætter af bl.a. statsminister Helle Thorning-Schmidt, fodboldspilleren David Nielsen og tv-værten Signe Lindkvist.
Men hvorfor er fodboldspilleren Johan Absalonsen, på ovenstående billede, portrætteret på en stejlende hest?
Det er han naturligvis fordi han er en del af klubholdets kavaleri - og så kan Johan Absalonsen rent faktisk ride, så det er ikke bare trickfoto.
Udstillingen appellerer til alle, der er interesseret i fotografiske portrætter - men især for de yngre generationer vil der være mulighed for at se kendte personer som Mick Øgendahl, Mikkel Kessler og Huxi Bach blandt udstillingens 40 portrætfotografier.
Udstillingen Claus Peuckert og det iscenesatte portrætfotografi kan opleves i
Moderne Samling på Det Nationalhistoriske Museum fra den 4. februar - 6. maj.


UK


