Jazz på Frederiksborg

Søndag den 20. januar kl. 13-15 inviterer museet til en eftermiddag i jazzens tegn.
Denne søndag vil der være jazzmusik ved duoen Jan Harbeck og Eske Nørrelykke og spændende foredrag ved komponist Ole Matthiessen. 
 
Dette efterfølges af et besøg i udstillingen In the Groove. Her kan man opleve Herman Leonards portrætter af nogle af de største navne fra det 20. århundredes amerikanske jazzscene.

Billetter til arrangementet kan købes i billetkassen.