Kasper Eistrup - Fragmentarium

Kasper Eistrup, kendt som tidligere forsanger og guitarist i bandet Kashmir, har nu helliget sig billedkunsten. Til museet har han malet et nyt portræt af HKH Kronprins Frederik. I den anledning vises det nye portræt i en særudstilling, der samtidig præsenterer Kasper Eistrups billedunivers.

Titlen Fragmentarium hentyder til kunstnerens egen beskrivelse af sine værker og den menneskelige eksistens. På udstillingen kan man blandt andet se malerier og tegninger, der viser Kasper Eistrups store spændvidde som billedkunstner.
 
Udstillingen kan opleves indtil 3. marts 2019.