Krig i kunsten

Særudstillingen viser to unge kunstneres skildring af de danske troppers indsats i Afghanistan og Libyen. Mathilde Fenger var i december 2010 i Helmandprovinsen for at give et kunstnerisk bud på den hverdag, der møder de danske soldater i Afghanistan. Resultatet er en serie på 25 malerier, som udstilles i Prinsessefløjens stueetage. I samme periode udstiller Simone Aaberg Kærn godt 20 farveblyantstegninger i Moderne Samling. Værkerne tager udgangspunkt i det danske militære engagement i Afghanistan og i Libyen.
 
Udstillingen kan opleves fra 26. maj - 31. august.