Særudstilling og filmaften om Danmark 1940-45

    Onsdag den 20. juni kl. 19 byder Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg og Cafe Slotsbio velkommen til en ganske særlig aften. Aftenen starter med et besøg i museets særudstilling 'Fotograf Lee Miller: Danmarks befrielse, maj 1945'. Udstillingen viser de fotos, som Lee Miller optog, da hun i slutningen af maj 1945 kom til Danmark. Her dokumenterede hun glæden i det befriede Danmark, blandt andet flygtninges rørende hjemkomst fra Sverige, britiske soldaters møde med københavnerne og besøg på Amalienborg hos kronprins Frederik 9.s familie.

    Efter besøget i udstillingen fortsætter aftenen i den hyggelige Cafe Slotsbio, hvor besættelsesdramaet 'Flammen & Citronen' (2008) vises. Filmen har Mads Mikkelsen og Thure Lindhart i hovedrollerne som de kendte modstandsfolk fra gruppen Holger Danske.

    Billetter til arrangementet koster 100,- kr. pr. person og kan købes på Cafe Slotsbios hjemmeside.