Frederiksborg Slots historie

1560 - 1620: Frederiksborg bliver opført
I 1560 erhvervede Frederik 2. herregården Hillerødsholm og opførte første del af Frederiksborg Slot. Men i årene 1600-1620 rev hans søn Christian 4. slottet ned og byggede i stedet det renæssanceslot, vi kender i dag.
Mens slottet blev bygget, boede Christian 4. i et stort italienskinspireret lystslot kaldet Sparepenge, som han havde fået bygget på den anden side af søen. Frederiksborg Slot blev brugt som kongebolig i de følgende hundrede år.
 
1700 - 1859: Forandringens tid
I 1720 blev Christian 4.s lystslot revet ned, og man anlagde i stedet en smuk barokhave på stedet. Selve slottet blev også renoveret i 1730erne, men slottet gik af brug som kongelig bolig ved udgangen af 1700-tallet. I stedet blev Frederiksborg stedet, hvor man samlede den kongelige portrætsamling.
I midten af 1800-tallet kom der nyt liv på Frederiksborg Slot, da Frederik 7. flyttede ind. Her blev han gift med Louise Rasmussen, der senere blev kendt som grevinde Danner.
Det kongelige par ombyggede slottet for at gøre boligen mere tidssvarende. Blandt andet fik de installeret flere kaminer og kakkelovne for at kunne opvarme de store rum. Det var dog en af disse nye varmekilder, der i 1859 forårsagede den store slotsbrand. Store dele af interiøret brændte ud, og flere steder stod kun de tykke mure tilbage. Kirken og audienssalen blev skånet.
 
1860 - i dag: Bryggerens museum
Da Frederiksborg Slot skulle genopbygges efter branden i 1859, blev der foranstaltet både en landsindsamling og et lotteri til fordel for slottet.
Kongefamilien besluttede, at de ikke længere ville benytte slottet som bolig, og det blev derfor et åbent spørgsmål, hvad slottet skulle bruges til. Carlsbergs grundlægger, brygger J. C. Jacobsen, foreslog, at der blev etableret et museum på slottet, og han tilbød at betale for indretningen af museet og dets videre udgifter. Museet er i dag en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet.