Sommer på Frederiksborg

    24. juni - 13. august

    I sommerferien kan man møde museets slotsværter, der iklædt historiske dragter går rundt på museet og møder gæsterne. Dragterne er lavet af en skrædder specielt til museet, og de er blevet skabt ud fra portrætter, der er udstillet på slottet. Udover at møde værterne kan man komme på omvisninger på både dansk og engelsk, hvor man kan høre mere om slottet og museets spændende historie.
     
    Engelsk omvisning: kl. 11.30 og 14.00
    Dansk omvisning: kl. 13.30

     
    I sommerferien er der åbent i Børnenes Danmarkshistorie og her kan museets yngste gæster prøve flotte historiske dragter, skrive med fjerpen, tegne ridderskjolde eller give sig i kast med andre sjove og lærerige aktiviteter. Man kan også komme på omvisning og høre om Christian IVs barndom og liv som konge.
     
    Der er børneomvisninger kl. 11.00 og 14.30.