Tilgængelighed

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot tilbyder særlige adgangsforhold og faciliteter for handicappede efter behov. Her på siden kan du få overblik over tilbuddene.
 
Vær opmærksom på, at alle udendørsarealer er brostensbelagte.
 
Afsætning og parkering
Der er to parkeringsbåse for handicapbiler (skilt påbudt) i Ydre Slotsgård (Springvandsgården). De ligger til højre for det store Porttårn. Der er desuden mulighed for at afsætte gangbesværede i Ydre Slotsgård eller efter særlig aftale med portvagten at køre helt frem til slottets indgang i Indre Slotsgård.
 
Handicapvenlig indgang
I hjørnet til højre for hovedindgangen er der etableret en kørestolsvenlig indgang. Tryk på knappen og der tilkaldes assistance.
 
Elevator og handicaptoilet
Der er elevator til alle etager. Dermed kan hele museet besøges af kørestolsbrugere. Eneste undtagelse er Riddersalen, der dog kan besigtiges neden for trappen. Kan man klare de 4-5 trin, er der en kørestol til rådighed i selve salen.
Elkørestolsbrugere kan give besked i billetkassen, hvis de ønsker hjælp til at komme ind i kirken, hvor der er meget høje dørtrin.
Museet har etableret et handicaptoilet, hvortil der er adgang med elevatoren.
 
Børnenes danmarkshistorie, museets børneudstilling i Christian 4.s gamle vinkælder, kan desværre ikke besøges af kørestolsbrugere.
 
Lån af kørestole
Museet råder over to kørestole, der kan lånes ved henvendelse i billetkassen.
 
Førerhunde
Autoriserede fører- og hjælpehunde er tilladt på museet.
 
God adgang
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg er medlem af Foreningen Tilgængelighed for alle og dens mærkeordningen God Adgang.